Herningsholmskolen har en lille afdeling med ca. 85 elever, som er placeret i bygningerne på Holtbjerg. I skoledelen er der 10 ansatte, og i vores SFO er der fire ansatte.
Afdelingen på Holtbjerg har et fast samarbejde med Herning Musikskole, som kommer fem timer om ugen på skolen. De yngste elever i 0. og 1. klasse arbejder med rytmik, sprogstimulering, sanser og samarbejde, og eleverne i 2. og 3. klasse spiller marimba. Alle elever går desuden til kor hver uge.
På afdelingen på Holtbjerg arbejder vi meget med sprog og kultur. Vi kommer tit ud af huset og arbejder meget med ”åben skole”.
Herningsholmskolen er én skole på to matrikler, så vi vægter samarbejdet mellem de to afdelinger højt. Eleverne er således sammen i faguger og på andre dage, hvor vi bryder skemaet op.